Thermografi er en varmeteknisk undersøgelse af dit hus, el- og varmeinstallation, isolering eller utætheder i øvrigt, som viser temperaturforskelle d.v.s. hvor der slipper varme ud - eller kulde ind.
Undersøgelsen foregår, ved at man gennemgår huset (tager billeder af huset) med et særligt kamera, som er temperaturfølsomt og som kan registrere temperaturforskelle på blot 0,1 grad - kameraet registrerer infrarøde tilbagestrålinger.
På billedet kan man se temperaturen på overfladen. Der, hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul. På et thermografi billede, der er taget af huset udefra, vil de røde og gule farver vise, hvor der slipper varme ud af huset. En varm overflade set udefra er nemlig tegn på, at der er en utæthed, en kuldebro eller et sted, som er dårligt isoleret.
På et termografi billede, som er taget inde fra huset, vil blå og grønne farver vise, hvor kulden kommer ind i huset. Bestil thermografi hos Thermo-analyse Aps og spar en masse penge